Spring videre til hovedindholdet
Netbalancering / Systemydelser FAQ

Ofte stillede spørgsmål omkring Netbalancering / Systemydelser

Opdateret i dag

Hvilke systemydelser findes der?

Hvor meget kan jeg tjene på netbalancering hos SunMate.IO

Vores fordelingsmodel er designet med fokus på at sikre, at du som bruger får mest muligt ud af at stille dit anlæg til rådighed. Når alle udgifter er dækket, tager vi en mindre procentdel, og vores mål er, at langt over 70% af indtjeningen fra Netbalancering ender hos dig.


Vi er i gang med den indledende prækvalifikation til at deltage i netbalancering, og over de næste tre måneder begynder vi at byde ind på kapacitet. Hvor meget man kan tjene ved at stille sit anlæg til rådighed, afhænger af flere faktorer, herunder:

  1. Den effekt, du kan aftage eller afgive til nettet
    Jo større fleksibilitet du har i at levere eller forbruge effekt på de rigtige tidspunkter, desto større potentiale har du for indtjening.

  2. Din batterikapacitet
    Større batterikapacitet giver mulighed for at lagre energi til brug eller salg på tidspunkter, hvor priserne er højere, hvilket maksimerer din indtjening.

  3. Din solcellekapacitet
    Jo mere strøm du kan producere og derved sende ud på nettet, jo bedre mulighed har vi for at "stoppe" med at sende strøm ud på nettet hvis energinet sender et signal om for meget strøm.

  4. Markedet og prisvariationerne
    Indtjeningen afhænger også af dynamikken på markedet og prisudsvingene. Store prisforskelle mellem høj- og lavprisperioder giver større gevinster.

  5. Dit eget energiforbrug
    Dit forbrugsmønster spiller en vigtig rolle. Jo mere fleksibelt du kan tilpasse dit forbrug efter markedets behov, desto mere kan du tjene.

Vi forventer at kunne tilbyde dig mere konkrete beregninger og indtjeningsmuligheder, når vi er færdige med prækvalifikationsprocessen og har indsamlet mere data fra vores testdeltagere.

Hvilke krav stiller I?

  1. Datalogger
    Din datalogger må ikke frakobles under aktiveringen af Netbalancering uden en forudgående aftale med os. Overtrædelse kan forstyrre el-nettet og medføre et risiko-gebyr på 20% af dit tilgodehavende.

  2. Afbestilling og binding
    Hvis du ønsker at afmelde din tilmelding til Netbalancering, skal du forvente en behandlingstid på op til 1 uge, før din inverter bliver frigivet. Der er således en bindingsperiode på 1 uge.

  3. Styring af inverter
    Ved deltagelse accepterer du, at SunMate.IO til enhver tid må styre din inverter for at sikre optimal netbalancering.

  4. Automationsregler
    Under aktivering af Netbalancering – når elnettet har brug for, at vi enten leverer strøm eller bruger strøm – tilsidesættes alle automationsregler, herunder eventuelle manuel tilsidesatte regler.

  5. Batterireservation
    Vi reserverer 10% af kapaciteten i begge ender af dit batteri for at sikre driftsikkerhed. Hvis du eksempelvis har angivet 15% som din laveste SoC (State of Charge), kan du maksimalt aflade til 25%. På samme måde vil opladning stoppe ved 90%, hvis du har angivet 100% som maksimal SoC.

  6. Tilmeldingsomfang
    Tilmeldingen gælder automatisk for alle dine tilknyttede invertere.

Muligheder i Netbalancering / Systemydelser

Netbalancering giver dig som bruger en række muligheder for at optimere dit anlæg og bidrage aktivt til stabiliteten i elnettet. Gennem avanceret styring og automatisering åbner SunMate.IO for følgende muligheder:

1. Optimeret brug af batterikapacitet

  • Dit batteri bruges strategisk både til at levere strøm til elnettet i spidsbelastningsperioder og til at aftage overskudsstrøm, når der er for meget strøm i elnettet.

  • Dette sikrer en højere indtjening og effektiv udnyttelse af din batterikapacitet.


2. Aktiv deltagelse i elmarkedet

  • Dit anlæg kan deltage i systemydelser som frekvensregulering og spændingsstabilitet, hvilket er afgørende for et balanceret elnet.

  • Ved at aftage overskudsstrøm på nettet eller levere energi, når der er efterspørgsel, bidrager du til stabiliteten i markedet og optimerer din indtjening.


3. Fleksibel styring af energiproduktion og -forbrug

  • Systemet tilsidesætter automatisk regler og tilpasser styringen af din inverter, så den arbejder i takt med elnettets behov.

  • Dette kan betyde at oplade dit batteri i perioder med lave priser eller levere strøm tilbage til nettet under høje priser.


4. Bidrag til den grønne omstilling

  • Ved at deltage i netbalancering hjælper du med at integrere mere vedvarende energi som sol og vind i elnettet. Din deltagelse understøtter en stabil og effektiv energiforsyning, der reducerer behovet for fossile backup-løsninger og fremmer den bæredygtige omstilling.

  • I mange eksisterende løsninger aktiveres eksempelvis varmeblæsere eller lignende apparater, når der er overskud af energi i elnettet. Dette sikrer, at energien bliver brugt men går tabt, men det betyder samtidig, at værdifuld strøm bruges øjeblikkeligt uden mulighed for senere udnyttelse.

    Vi har en anden tilgang. I stedet for at sende overskudsstrøm ud i ingenting eller bruge den med det samme, foretrækker vi at lagre energien på batterier. Dette gør det muligt at:

    • Udnytte energien senere, når der er større behov, eller når priserne er højere.

    • Bidrage aktivt til stabilisering af elnettet ved at levere energi tilbage, når der er efterspørgsel.

    • Sikre en mere effektiv og bæredygtig udnyttelse af vedvarende energi, som ellers kunne gå tabt.

    Denne strategi maksimerer værdien af din energi, støtter en bæredygtig energiforsyning og gør det muligt at bidrage til den grønne omstilling på en intelligent og ansvarlig måde.


5. Indtjening på kapacitet

  • Indtjeningen afhænger af, hvor meget effekt dit anlæg kan aftage eller levere, samt din tilgængelige batteri- og solcellekapacitet.

  • Du får betaling for at stille din kapacitet til rådighed i perioder, hvor elnettet har behov for stabilisering.


6. Automatisk optimering gennem SunMate.IO

  • Vores system overvåger markedet og styrer dit anlæg i realtid for at sikre, at du altid får det maksimale ud af prisvariationer og markedsmuligheder.

  • Systemet balancerer opladning og afladning af dit batteri for at maksimere både økonomisk gevinst og driftseffektivitet.


Netbalancering handler ikke kun om at levere strøm, men også om strategisk at aftage energi, når det gavner markedet og din økonomi. På denne måde får du det maksimale ud af dit anlæg, samtidig med at du understøtter et stabilt og grønt elnet.

Kan jeg ikke bare selv stå for indmelding til Energinet?

Jo, det kan du godt. Men det er vigtigt at være opmærksom på de krav og omkostninger, der er forbundet med processen. Her er nogle nøglepunkter, du skal overveje:


Krav til kapacitet

For at deltage i netbalancering direkte gennem Energinet kræves en minimumskapacitet, som kan være vanskelig at opnå for private anlæg:

  • DK1 (Jylland/Fyn): Kræver en kapacitet på mindst 1 Megawatt (MW).

    • Hvis dit batteri kan levere 6.000 watt, er der langt op til 1.000.000 watt.

  • DK2 (Sjælland/Bornholm): Kræver en kapacitet på mindst 0,1 Megawatt (MW), svarende til 100.000 watt (100 kW).


Batteriets typiske ydelse

Et gennemsnitligt batteri har følgende leveringskapacitet:

  • Lavvolt batterier: Omkring 5.000 watt - afhængigt af anlæggets specifikationer.

  • Højvolt batterier: Typisk mellem 5.000 og 10.000 watt - afhængigt af anlæggets specifikationer.

    Dette skal også ses i forhold til husstandens eget energiforbrug, som reducerer den effekt, du kan byde ind med.


Omkostninger og kompleksitet

  • Prækvalifikation: Processen for at blive godkendt kræver teknisk dokumentation, test af anlægget og opfyldelse af Energinets strenge krav.

  • Tilmelding: Der er betydelige administrative og økonomiske omkostninger forbundet med direkte tilmelding.

  • Drift og styring: Du skal selv stå for styring og overvågning af dit anlæg i realtid, hvilket kræver avanceret software og ressourcer.


Fordelen ved SunMate.IO

Ved at tilmelde dit anlæg via SunMate.IO bliver du en del af en samlet pulje af kapacitet, som opfylder Energinets krav. Vi håndterer prækvalifikation, tilmelding og styring for dig.

  • Du slipper for store omkostninger og teknisk kompleksitet.

  • Vi sikrer, at du kan deltage i netbalancering og få del i indtjeningen, selv med et mindre anlæg.

På denne måde kan du fokusere på at få det bedste ud af dit anlæg, mens vi tager os af alt det praktiske.

Besvarede dette dit spørgsmål?